• 30208662
  • info@golfkoerekort.dk

Golf ordbog

Golf ordbog

Golf ordbog

Velkommen til den store Golf ordbog! 

Her kan du lære om alle de specielle ord der bruges i golfsporten

Og barer rolig, det er ikke kun dig der bliver forvirret over alle de mærkeligt udtryk, det er helt normalt, og netop grunden til at vi har lavet denne golf ordbog.

A

-Albatros: En score på et hul kaldes en albatros hvis man bruger 3 slag mindre end hullets par. Hvis man f.eks. bruger 2 slag på et Par 5 hul.

-Afstandsmåler: Dette er et apparat der måler afstanden til et bestemt objekt. Typisk er afstandsmåleren placeret inde i en kikkert, hvor man så peger kikkerten på det objekt man vil kende afstanden til, trykker på en knap, og via laser måler apparatet afstanden til objektet.


B

-Bogey: En score på et hul kaldes en bogey hvis man har brugt 1 slag mere end hullets par. Hvis man f.eks. bruger 5 slag på et Par 4 hul.

-Birdie: En score på et hul kaldes en birdie hvis man har brugt 1 slag mindre end hullets par. Hvis man f.eks. bruger 3 slag på et Par 4 hul.

-Bunker: En bunker er et hul fyldt med sand. De bliver placeret strategisk svære steder for at skabe udfordringer på hullerne.

-Bag: Den taske man har sine køller og andet udstyr i kaldes en bag.

-Buggy: En buggy er en golfbil. Den kan spillere køre rundt på golfbanen med, så det går hurtigere at spille 18 huller, samt ikke er så fysisk hårdt som at gå rundt.

-Best-ball: Dette er en spilform hvor 2 eller flere spillere spiller sammen. Efter hvert hul noteres den bedste score på hullet, og dette er holdets score. Deraf navnet best-ball. Læs mere om spil-typer her!

-Baneguide: En baneguide er en lille bog der viser alle hullerne på banen. Der står typisk en masse afstande som dygtigere spillere bruger til at planlægge hvordan de vil spiller de forskellige huller.


C

-Counter balance: Udtrykket beskriver en bestemt type putter, hvor der sidder en vægt i gripet. Dette ændre meget på balance og fornemmelsen af putteren.

-Cut: En “cut” er en bestemt type slag, hvor bolden skruer fra venstre til højre (for en højrehåndsspiller, omvendt for venstrehåndsspillere) Lær om alle de forskellellige slagtyper her

-Course-managment: Udtrykket bruges om bane-strategi, dvs måden hvorpå man navigere og planlægger sig rundt på en golfbane på. (læs mere om course managment her)


 D

-Driver: Den kølle i baggen der kan slå længst kaldes en driver (se mere om en driver her) (lær at slå med en driver her)

-Draw: En draw er når bolden skruer fra højre mod venstre, for højrehåndsspillere og omvendt for venstrehåndsspillere. Desuden skal boldens kurve været blid og kontrolleret for at kunne kaldes en draw, hvis den er meget stor og ukontrolleret kalder man det typisk i stedet en hook.Lær om alle de forskellellige slagtyper her


E

-Eagle: En score på et hul kaldes en eagle hvis man har brugt 2 slag mindre end hullets par. Hvis man f.eks. bruger 3 slag på et Par 5 hul.


F

-Fairway: En fariway er den del af et hul som det gælder om at holde sig på det meste af tiden. Græsset er klippet fint, og bolden ligger som oftes godt nok man er på fairway.

-Fringe: Fringen er det stykke græs der er lige rundt om green. Dette stykke græs er typisk rigtig flot klippet, oftes i samme højde som fariway, nogle gange også lavere.

-Fade: En fade er når bolden skruer fra venstre mod højre for en højrehåndsspiler, og omvendt for en venstrehåndsspiller. Desuden skal boldens kurve været blid og kontrolleret for at kunne kaldes en fade, hvis den er meget stor og ukontrolleret kalder man det typisk i stedet en slice. Lær om alle de forskellellige slagtyper her

Foursome: Dette er en bestemt spille-form hvor man spiller sammen med en makker. Man skifter til at slå til den samme bold. Den ene spiller starter med at slå det første slag på alle de ulige huller, og den anden spiller slår det første slag på alle de lige huller.  Læs mere om spil-typer her!

-Flækker: En flækker er et bestemt type slag, hvor bolden rammes med den nederste kan af slagfladen. En flækker bliver typisk for lang, og kommer sjældent særlig højt op og flyve. Lær om alle de forskellellige slagtyper her


G

-Green: En green er det sted hvor hullet er placeret. På greene er græsset klippet meget lavt, fint og jævnt, så bolden kan rulle så jævnt som muligt.

-Gimmie: Udtrykket “gimmie” bruges i hulspil (læs mere om hulspil her). Hvis ens modstander har puttet bolden hen meget tæt på hullet (typisk mindre end 50 cm fra hullet), kan man vælge at “give” ham puttet, dvs at han ikke behøver putte bolden i hul. Dette gøres hvis modstanderen er sikker på et spillere ikke misser puttet, og dermed kan man spare tid ved ikke at skulle bruge tid på sådanne putts som man umuligt ville kunne misse.

-Golfsko: Golfsko er specielle fra andre sko primært på grund af deres underside. Den er typisk lavet med knopper/spikes der gør at skoen ikke glider på græsset under et slag.


H

-Hybrid: En bestemt type køller der anses som nem at slå med, både fra fairway og fra lavere rough. (læs mere om en hybrid-kølle her)

-Hul: Udtrykket hul bruges i 2 sammenhæng i golf. Selve hullet er den runde metalholder der sidder nede i jorden, som det gælder om at få bolden ned i. Et hul bruges også til at beskrive hele den vej man skal have bolden for at få den i hul, fra hvor man starter (tee-stedet) til hvor man slutter (greenen) Der er oftest 18 huller på en golfbane, dog er 9 huller også udbredt.

-Hole in one: Udtrykket bruges når man kun skal bruge 1 slag på at få bolden i hul, på et hul. Der er stor prestige i at have lavet en “hole-in-one”, da det langt fra er alle golfspillere der når at opleve det i løbet af deres golfkarriere. Klubberne har ofte Hole In One tavler, hvor man kan se hvem der har lavet hole in one på den pågældende bane.

-Hook: En hook er når bolden skruer fra højre mod venstre, for højrehåndsspillere og omvendt for venstrehåndsspillere. Man slår en hook når bolden skruer MEGET til siden. Lær om alle de forskellellige slagtyper her

-Handske: En golfhandske bruges så man kan holde bedre fast på køllen, samt ikke slider sin hånd så meget. Højrehånds spillere bruger oftes handske på sin venstre hånd, og venstrehåndsspillere på sin højre hånd. Man kan desuden på vinterhandsker man også holder varmen i til vinterbrug, samt regn handsker der gør at man kan holde fast på køller selvom man har helt våde hænder.

-Hazard: En hazard beskriver et område at banen som skal gøre det svært for dig at spiller derfor. Hazarder kan være fyldt med vand, så er det en vandhazard, eller sand, så er det en bunker. Nogle gange er der også blot ukrudt, buske og højt græs i hazarder (læs meget mere om hazarder her)

-Hulspil: Dette er en bestemt spille-form hvor man dyster mod hinanden, enten 1 mod 1, eller 2 mod 2. Når man spiller 2 mod 2 spiller man oftest foursome eller best-ball. Læs mere om spil-typer her!

-Handicap: Et handicap er et tal som en golfspiller har. Dette tal beskriver hvilket niveau golfspilleren spiller på. Ved at spille gode runder kan man blive reguleret ned i handicap, og hvis man spiller mange dårlige runder kan man bliver reguleret op i handicap. Når man starter til golf og får tildelt et handicap, starter man typisk på handicap 54. Hvis man spiller i handicap 0 er man en rigtig rigtig golfspiller.

-Hole: At hole, vil sige at man lykkedes med at få bolden i hul på det slag man slår. Det kan f.ek. være et putt på 3 meter, som man lykkedes med at ramme i hul, det kalder man at ”hole” puttet.


I

-In-bounds: Udtrykket bruges sjældent, men det beskriver blot at bolden er “indenfor” banen grænse, som kaldes “out of bounds”


J

-Jern: Et jern er udtrykket for en bestemt type udstyr man bruge til at slå til golfbolden med. Jern kommer med forskellige hældninger på slagfladen (læs mere om jern her), og hvert jern har et nummer skrevet i bunden. De mest normale jern er 9-8-7-6-5-4-3 jern, nogle elitespillere bruger også et 2 jern, og i ældre tid kunne man også få 1 og 0 jern.


K

-Kølle: En kølle beskriver en bestemt type udstyr man slår til bolden med. De mest normale køller er Driveren (læs om driveren her) fairwaykøller (læs om fairwaykøller her) og hybridkøller (læs om hybridkøller her). Køller er det udstyr man slå længst med.

Køllehoved: Køllehovedet er den tunge del af en kølle og et jern, og sidder i den ene ende af køllen/jernet. Det er med køllehovedet bolden skal rammes.


L

-Lie: Lie’et beskriver 2 forskellige ting. For det første beskriver det en vinkel på en golfkølle og jern. Det er vinklen mellem undersiden af køllehovedet, og skaftet. For det andet bruger man udtrykket lie, om den måde ens bold ligger på. Hvis bolden f.eks. ligger på n bakke, kan man sige at man har et skævt lie, eller hvis bolden ligger i noget meget tykt rough, kan man sige at man har et dårligt lie.

-Lunder: En “Lunder” er et slag hvor man rammer græsset med køllen, før man rammer bolden. Dette gør at bolden ikke får særligt meget fart på, og derfor oftest kommer meget kort. Lær om alle de forskellellige slagtyper her


M

-At markere sin bold: Udtrykker beskriver det man gør, når ens bold ligger i vejen for en anden spiller på green. Man ligger sit markeringsmærke ned bagved bolden, og må nu løfte bolden, så ens medspillere ikke bliver forstyrret af ens bold.

-Markeringsmærke: Et markeringsmærke er en rund, flad genstand man bruger til at markere.


N

Nedslagsmærke: Et nedslagsmærke er det mærke en bold kan lave når den har ramt græsset med høj fart i en meget nedadgående retning. Nedslagsmærker ses oftest på green. Det er meget vigtig man husker at rette disse nedslagsmærker på green, da de ellers gør at bolden ruller skævt hvis en passere dem.


O

-Out of bounds: Udtrykket beskriver en banes eller et huls ydregrænse. Denne grænse markeres typisk med hvide pæle eller hvid streger tegnet på jorden. Hvis bolden slås på den forkerte side at out of bounds grænsen, anses bolden for at være Out Of Bounds, og der skal slås en ny bold fra det sted man slog fra (læs mere om out of bounds reglen her) 


P

-Pitch: Udtrykker bruges både om et bestemt type slag, et pitch (læs mere om et pitch her), og derudover er der også et jern der kaldes for en pitch. Dette jern er typisk markeret med P i bunden.

-Pitchfork: En pitchfork er et bestemt stykke værktøj som man bruger til at rette nedslagsmærker op med på green. Man skal ALTID have en pitchfork i sin lomme når man spiller golf.

-Putter: En putter er den type udstyr man bruger når man ligger på green. Putteren har til formål at få bolden til at rulle jævnt på green (læs mere om putting her) 

-Punch: Et punch-slag er et slag hvor bolden med vilje slås meget lavt, f.eks. hvis man skal under nogle træer. (læs mere om slagtyper her)


Q


R

-Rescue kølle: En rescue kølle er det samme som en hybrid kølle, bare med et andet navn.

-Rough: Rough er det høje græs der er på en golfbane. På et hul er der fariway’en som midterstykket man skal ramme. Lige udenfor fairway ligger semi-roughen, og efter semi-rougehn ligger roughen. Den består typisk at højt og tykt græs som er svært at slå bolden ud fra. 


S

-Sand-wedge: En sand-wedge er et bestemt stykke udstyr der er specielt god til at slå bunkerslag med, samt at chippe og pitche med (læs om disse slagtyper her). En sand-wedge har typisk en hældning på 56 grader.

-Semi-rough: På et hul er der fariway’en som midterstykket man skal ramme. Lige udenfor fariway ligger semi-roughen, som er et stykke med halv-højt græs. Græsset er ikke lige så højt som roughen, men det er heller ikke lige så lavt som på fairway.

-Slice: En slice er når bolden skruer fra venstre mod højre for højrehåndsspillere og omvendt for venstrehåndsspillere. Man slår en slice når bolden skruer MEGET til siden. Lær om alle de forskellellige slagtyper her

-Salgspil: Det er en bestemt spille-form hvor man tæller alle sine slag, og dette bliver til dit endelige resultat. (læs mere om spilformer her)

Stableford: Dette er en spilform hvor man ud fra sit handicap får tildelt nogle ekstra slag på banen. Ud fra disse ekstra slag samt banens par laver man så forskellige antal point på de forskellige huller ud fra sin scorre. Spille formen er yderst udbredt da det tillader alle spillere på alle niveauer kan konkurrere mod hinanden på lige fod. I princippet kan en professionel have en fremragende spændene match mod en nybegynder ved at spille stableford. (læs mere om spilformer her)

-Spikes: Spikes er de “knopper” der sidder på undersiden af mange golfsko. De er til for at forhindre skoen i at glide på græsset under et slag.

-Shank: En shank er et uheldigt slag, hvor bolden rammes helt inde på skaftet (læs mere om slagtyper her)

-Skyer: En “skyer” er et slag hvor bolden rammes på toppen af køllen, og flyver derfor utroligt højt op, og sjældent særligt langt. 

-Scorekort: Et scorekort er det papir hvor man skriver sin score ned på, altså de antal slag man brugte på et hul.


T

-Tee: En tee er en lille holder til bolden. En tee er typisk lavet af træ. De får i mange forskellige længder, typer, farver og materialer. Bolden må kun placeres på en tee når man slår ud fra et tee-sted.

Tee-sted: Et tee-sted er “start” stedet på et hul. Det er et stykke græs der typisk er klippet i samme højde som fairway. Et tee-sted er typisk helt plant. Her må man bruge en tee til at stille bolden på.

-Tee-steds markeringer: På et tee-sted er der det vi kalder tee-steds markeringer. De markeder den linje som man skal starte bagved når man starter på et hul.

Trolley: En trolley kaldes også en vogn, og er det stykke udstyr som man kan køre sin bag rundt på. Der findes både trolleys med 2, 3 og 4 hjul, samt med og uden motor.

-Turf: En turf er det stykke græs man når gange slår op fra jorden idet man slår et slag. Det er helt normalt at slå “turfs” og man skal endelige ikke prøve at undgå det! Dog skal man huske at ligge sin turf tilbage i det hul hvor den kom fra, samt lige trykke græs-stykker ned i jorden med foden, så rødderne kan skabe kontakt med jorden igen.

-Texas-scramble: Dette er en spilform hvor man spiller som hold. Holdet kan bestå af 2,3 eller 4 spillere. Alle spiller slår ud. Derefter vælges den bold der ligger bedst. De andre spillere henter derefter deres bolde og placere den samme sted som den bedste bold ligger. Sådan fortsætter holdet hele hullet, men hele tiden at alle slår, vælger den bedste bold, og alle slå videre derfra. Spillet er utroligt sjovt da man jo har flere chancer hele tiden for at slå gode slag, og derfor bliver score også typisk rigtig lav i dette spilformat. (læs mere om spilformer her)

-Topper: En topper er et slag hvor bolden rammes med undersiden af køllen/jernet, og derfor sjældent kommer langt eller højt. (læs mere om slagtyper her)


U


 V

Vogn: En vogn, også kaldet en trolley, er det stykke udstyr som man kan køre sin bag rundt på. Der findes både vogne med 2, 3 og 4 hjul, samt med og uden motor. 


W 

Wedge: En wedge er et jern der er designet til at være specielt god til at slå chip, pitch og bunker slag med. Læs mere under vores udstyrs-guide ved at klikke her


X 


Y 


Z 


Æ 


Ø 


Å

Hvis du vil lære mere om golfspillet, på engelsk, kan du besøge vores partner side ved at klikke nedenfor  / If you want to learn more about the wonderful game of golf, you can visit our English partner site called  Golf For Beginners Academy

Tak fordi du læste med

Husk at hvis du har spørgsmål til vores golf ordbog er du altid velkommen til at skrive en mail til os.

Hvis du gerne vil starte med at spille golf, kan vi hjælpe dig igang på kun en weekend, læs meget mere om vores weekend-kurser ved at klikke lige her. 

Golf ordbog